Kirkernes Vision

Vision for Allehelgens Kirkes og Sundkirkens Pastorat

Allehelgens Kirke og Sundkirken Pastorat har et sammensat befolkningsgrundlag. Vi er kirke for alle med social forståelse og engagement.

Allehelgens Kirke er kirke på Amagers stenbro med udsigt til Øresund og metroen som nabo.

Sundkirken er kirken ved Øresund, et mødested for alle de mange forskellige mennesker, der bor her.

Begge kirker har åbne døre, konkret såvel som i overført forstand.

Vores formål er at forkynde den korsfæstede og opstandne frelser Jesus Kristus.
Det gør vi gennem de mange forskellige artede gudstjenester vi holder både traditionelle og eksperimenterende, såvel som i samarbejdet med migrantmenigheden Jesus Is Lord Church, som har til huse i Allehelgens Kirke, og i dåbsoplæring og øvrige aktiviteter.

 

Vi vil realisere dette arbejde med følgende:

Gudstjenester/andagter

Højmesser, Sundparken, Livornoparken, ungdomsgudstjenester, temagudstjenester, eksperimenterende gudstjenester, aftensang, brunchgudstjenester, meditative gudstjenester og gudstjenester for børn.

Dåbsoplæring
Babysalmesang, minikonfirmand, Gud det er for børn! (i Allehelgens Kirke), børnegudstjeneste (i Sundkirken), konfirmandundervisning og folkekirkens skoletjeneste.

Musik/aktiviteter
Koncerter, De Grønne Pigespejdere, børnekor, gospelkor, Kofoeds Skoles kor og orkester, sogneaftener, ældremøder, mandagssangere, whistklub, seniorklub og netværk for enlige forsørgere.

Socialt
Samarbejdet med fællespastoratets menighedspleje, om madklub for enlige forsørgere med børn, julehjælp og øvrige aktiviteter.

Med ovenstående ønsker vi at styrke tilknytningen mellem den enkelte borger i fællespastoratet og kirkerne, så når man går forbi kirkerne skal man ganske enkelt tænke: ”Her er Min kirke”.