Barnedåben markerer en festdag både for barnet, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem. Ved dåben bliver vi velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge os. 
Inden barnedåben skal man regne med en samtale med præsten.

Det er aldrig for sent at blive døbt. De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Nogle bliver døbt som voksne, og andre før deres konfirmation.

Ved voksendåb skal man forvente flere samtaler. Dette aftales med den præst, der skal forestå dåben.
I vores sogn
Beboere i Allehelgens- og Sundkirken Pastorat kan betjenes med dåb i begge kirker. Der er ingen mulighed for dåbsgudstjeneste i begge kirker i december måned.
Allehelgens kirke
Man kan få dåb i højmessen i Allehelgens kirke hver søndag kl. 12.00, bortset fra den sidste søndag i måneden, hvor gudstjenesten er henlagt til Sundkirken kl. 10.00. Der er mulighed for lørdagsdåb den første og tredje lørdag i måneden kl. 11.30.

Sundkirken
Man kan få dåb i højmessen i Sundkirken hver søndag kl. 10.00; sidste søndag i måneden er der temagudstjeneste på højmessens plads.
Der er mulighed for lørdagsdåb den anden og fjerde lørdag i måneden kl. 11.30.